Organisation og vision

Et godt arbejdsklima skaber en god stemning og atmosfære. Derfor gør vi meget ud af, at vores medarbejdere efterlever vores værdier – og at det smitter af på den gode atmosfære og pleje på Sengeløse Plejecenter.

Vi arbejder med en positiv tilgang til alle de udfordringer, vi møder. Og vi bruger de muligheder, vi ser, frem for at lade os begrænse.

Med udgangspunkt i vores værdisæt forsøger vi at skabe et velfungerende plejecenter for beboere, brugere, pårørende og medarbejdere.

Vi ønsker et miljø, som skaber såvel faglig som personlig udvikling, blandt andet uddanner vi vores personale til at opfylde de krav, der er nødvendige for at opretholde en høj standard.

Vi har stort fokus på arbejdsmiljø såvel fysisk som psykisk, og vores mål er at blive datomærket med en hvid smiley fra arbejdstilsynet.

Vi sætter stor pris på vores medarbejdere, og vi har en synlig ledelse, der afholder omsorgssamtaler og medarbejderudviklingssamtaler.

Plejepersonalet er kvalificeret ud fra uddannelserne:

  • social- og sundhedsassistenter
  • social- og sundhedshjælpere
  • sygehjælpere

Derudover har vi personale ansat i ledelse, teknisk service, administration og køkken, og vi har elever, praktikanter og medarbejdere i jobtræning og flexjob samt tilknyttet sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter.

 

 

Download organisationsdiagram (pdf)

Sengeløse Plejecenter

Landsbygaden 4
2630 Taastrup
Telefon: 43 35 26 10

e-mail: PlejecentretSengeloese@htk.dk
EAN-nr. 5798008904684

 

Se kort og flere kontaktinformationer