Praktisk information

Da der ofte er mange spørgsmål til de praktiske ting, har vi lavet en a-z. oversigt. Du er selvfølgelig velkommen til at spørge personalet, hvis du har flere spørgsmål, eller hvis der er noget, du gerne vil have uddybet.

Betaling og ydelser: Du skal betale for de ydelser, du modtager. Der er de obligatoriske ydelser og de frivillige ydelser.

Besøgsvenner: Det er muligt at søge om at få en besøgsven gennem de frivillige organisationer Dansk Røde Kors, Ældresagen eller Ældremobiliseringen. Besøgsvennerne kan udover selskab tilbyde at hjælpe med andre ting som f.eks. ledsagelse til arrangementer, småindkøb, højtlæsning m.m. Vi hjælper gerne med at skabe kontakten.

Bibliotek: Du kan som beboer på Sengeløse Plejecenter låne bøger igennem aktiviteten.

Bruger- og pårørenderåd: På Sengeløse Plejecenter har vi et brugerråd.

Bus: Vi har pt. ingen bus da den gamle ikke kunne mere, vi arbejder på muligheden for en ny.
Bussen giver os mulighed for, at vi kan drage ud i det blå. Aktiviteten er hovedansvarlig for bussen og reservation af bussen samt information om betaling, drift og vedligeholdelse sker ved henvendelse i Aktiviteten.


Fodterapeut: Fodterapeut Dorte Hergård kommer en gang om ugen. Hun kan kontaktes på tlf. 50 44 99 23. Fodbehandlingen foregår i din egen bolig, og du skal bestille tid på seddel ved siden af hovedindgangen

Forsikringer: Du skal selv sørge for en indbo- og ansvarsforsikring.


Frisør: Maria/Helle fra frisør Tronsi kommer hver 2. uge og ordner hår på dem som ønsker. Tid skal bestilles på seddel ved siden af hovedindgangen.

 

Fysioterapi og ergoterapi: Hvis du har behov for genoptræning kan du, dine pårørende, læge eller hjemmeplejen kontakte Aktivitetscentret Esbensvænge på telefon 43 35 24 84.

 

Efter nærmere aftale mellem dig og personalet vil du få besøg af en ergoterapeut eller fysioterapeut fra træningsafsnittet. Under besøget vil terapeuten vurdere dine behov for genoptræning og vejledning samt dit behov for transport til Aktivitetscentret Esbensvænge.

Information: Der er informationsmapper og opslagstavler på fællesarealerne.

Kiosk: Vi har en lille kiosk, som betjenes af Sengeløse Vennerne hver fredag mellem 10-12. Der er både til den søde tand, tobak, øl og vand. Hvis der er særlige ønsker, køber vi det ind.

 

Hver fredag laver vi en rullende kiosk - en herlig blå vogn med ringeklokke og kurve fyldt med varer. Vi ringer med klokken på afdelingerne, og alle beboere får besøg af os.

 

Køkken: Maden modtages fra køkkenet på Henriksdal Plejecenter, hvor der er ansat kostfagligt personale. Køkkenet på Sengeløse Plejecenter sørger for anretning af maden. Køkkenet laver en kostplan til en måned af gangen. Kostplanen bliver hængt op på opslagstavlen og lagt ud på hjemmesiden.


Læge: Du kan beholde din egen læge.

 

Manicure: Du har mulighed for at få ordnet negle hver 14. dag i aktiviteten af elever fra produktionsskolen. Det koster 20 kr.


Medicin: Hvis du allerede får medicin leveret fra apoteket, vil det blive leveret til Sengeløse Plejecenter. Ellers skal du hente medicinen på apoteket. Du skal selv betale din medicin, men du kan stadig søge offentlige tilskud efter gældende regler. Der er små aflåste medicinkasser i alle boligerne.

Møbler/inventar. Når du flytter ind, skal du medbringe møbler, seng og andre personlig ejendele. Du skal selv møblere og indrette boligen. Hvis du har hjælpemidler fra kommunen, skal du tage dem med. Der må ikke ligge løse tæpper i boligen.

Måltider: Hvis du ønsker at afmelde et eller flere måltider, skal du gøre det inden kl. 12 dagen før. Du får refusion for afbestilte måltider, hvis du er væk mere end 5 sammenhængende dage.

Pension: Pensionister på plejecentre får udbetalt hele deres pension. Pensionen sættes ind på din konto. Har du behov for hjælp til at komme i banken, skal du have en bank i Hedehusene eller Taastrup. Her finder du Nordea og Danske Bank.

Personlig pleje: Du får to kontaktpersoner, som vil hjælpe dig med den daglige omsorg. I samarbejde med kontaktpersonerne får du hjælp til det, du ikke selv kan klare. Personalet og beboerne imellem bruger du-form, med mindre I aftaler andet. Vi vil altid banke på, inden vi går ind i din bolig. Vi har en nøgle til din bolig, som kan bruges i nødstilfælde.

Post: Plejecenteret Sengeløse modtager post en gang dagligt sidst på formiddagen. Posten bliver lagt i postkassen ved indgangen til centret.

Præst og gudstjenester: Der afholdes gudstjeneste 1 gang om måneden. Præsten hedder Merry Lisbeth Rasmussen.

Rengøring: Din bolig bliver gjort rent en gang om ugen. Hovedrengøring kan bestilles hos Vivi Kyndersen på tlf. 22301078, det koster ca. 1.800 kr. Dine vinduer bliver pudset jævnligt. Prisen for ugentlig rengøring er indregnet i din husleje.

Støtteforening Sengeløse Venner: Sengeløse Plejecenter har en støtteforening, Sengeløse Venner. Foreningen består af pårørende, tidligere ansatte og andre frivillige. Sengeløse Venner står for en række forskellige arrangementer, f.eks. har vi tradition for en årlig grillfest og en sommerfest.

Tandlæge: Du kan beholde din egen tandlæge. Det er muligt at benytte omsorgstandpleje, der er et tilbud til borgere med nedsat førlighed, fysisk eller psykisk handicap, som ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud.

 

Høje-Taastrup kommune har lavet aftale om omsorgstandpleje med tandlæge Niels Kirchner. Undersøgelse og tandpleje foregår på Sengeløse Plejecenter.


Transport - fribefordring: Hvis du ikke kan tage offentlige transportmidler, er du - alt efter indkomst - berettiget til fribefordring til egen læge, speciallæge og tandlæge. Du kan kontakt din sagsbehandler i kommunen og høre nærmere.


Transport - HT-handicapservice: Hvis du kan tage offentlige transportmidler, kan du blive optaget i Movias handicapservice. Movias handicapservice kan bruges til fritidsformål som f.eks. familiebesøg, indkøb, kulturelle aktiviteter m.m.

Toiletartikler: Hvis du ikke har valgt toiletartikler i Servicepakken, skal du medbringe følgende: Hårshampoo, bodyshampoo, intimvask, flydende håndsæbe, tandpasta, toiletpapir og engangsvaskeklude.

Tøjvask: Du har mulighed for at benytte De Forenede danske dampvaskerier. Vaskeriet henter tøj en gang om ugen, og det kommer tilbage efter en uge. Der kan vaskes uld og silke. Mulighed for tilkøb som f.eks. vask af gardiner mv. kontakt kontoret for nærmere information.

Værdigenstande: Vi har ingen aflåste opbevaringsmuligheder på Sengeløse Plejecenter, og vi kan derfor ikke tage ansvar for værdigenstande. Der er en værdiboks i hver lejlighed, hvor du kan opbevare værdigenstande og større pengebeløb. Vi anbefaler, at beboerne har max. 400 kr. liggende i en pung som de selv administrere.

Økonomi: Har du behov for hjælp til den daglige økonomi, kan du lave en skriftlig aftale med personalet. Har du behov for hjælp til at komme i banken, skal du have/vælge en bank i Taastrup (Nordea).

 

Hvis du ikke selv kan tage hånd om din økonomi og ikke har pårørende til at hjælpe dig med det, kan du søge om en økonomisk værge via statsamtet.

Sengeløse Plejecenter

Landsbygaden 4
2630 Taastrup
Telefon: 43 35 26 10

e-mail: PlejecentretSengeloese@htk.dk
EAN-nr. 5798008904684

 

Se kort og flere kontaktinformationer