Aflastningspladser
Sengeløse Plejehjem har 8 aflastningspladser.
Aflastningspladserne tildeles gennem kommunens visitationsenhed i Sundheds- og Omsorgscentret på rådhuset.
Har du behov for en aflastningsplads i kortere eller længere tid så kontakt visitationsenheden på tlf. 43 59 17 71 eller via mail på visitationsenheden@htk.dk
Vaskeordning
Har du brug for hjælp til at få vasket privat tøj mens du er på aflastning, skal du tilmeldes kommunens vaskeordning hos ekstern leverandør. Her vil du få afhentet dit private tøj til vask 1 gang ugentligt. Tøjet skal kunne tåle at blive vasket på 40 grader og tumbles. Ordningen indeholder 1 vaskesæk på max. 8 kg. pr uge. Ydelsen opkræves sammen med betaling af opholdet på aflastning.
Kontakt plejehjemmet for at få oplyst prisen og yderligere oplysninger.

Find flere oplysninger
Sengeløse Plejehjem har 54 boliger, som alle har badeværelse, tekøkken samt et stort rum, der kan deles op i soveafdeling og stue.
Der bliver hvert år ført tilsyn med plejehjemmene, som udarbejdes af Styrelsen for Patientsikkerhed og Høje-Taastrup Kommune.
En plejebolig er en lejebolig, og derfor betaler du husleje ligesom i enhver anden lejebolig. Der er mulighed for tilkøb af forskellige ydelser.